Ødelægger cykelhjelmen frisuren?

Cykling kan både være en hård, fysisk sportsgren, som tiltrækker millioner af mennesker som tilskuere verden over, til de store begivenheder og arrangementer såsom det populære og legendariske Tour De France. Men for mange er cyklen også blot et handy og miljørigtigt transport alternativ til de korte ture i bilen. Fælles for de to er det irriterende cykelhjelmshår.

Det irriterende “cykelhjelmshår”

Især for den sidstnævnte gruppe kan cykelhjelmen være til stor gene. Denne gruppe tager ofte cyklen på arbejde, til hobbyer, ud og handle og til, og fra, at aflevere børnene på skolen, vuggestuen eller børnehaven. 

For denne gruppe kan noget af det værste være det grimme, og flade hår som cykelhjelmen kan være med til at give. Det gør det kun værre, at man også kan komme til at svede lidt når man træder i pedalerne, og det kan være med til at få hovedbunden til at producere fedt, hvilket yderligere klasker håret sammen. Det kan især være enormt øv for dem der tager cyklen på arbejde. Denne gruppe ønsker som ofte at håret sidder godt og ser voluminøst ud, når de kommer på arbejde, og skal se præsentable ud til møder osv. 

Her kan en god løsning være en god shampoo af høj kvalitet. En shampoo kan nemlig være med til at fjerne de fedtstoffer din hovedbund producerer under motionen, og det er netop de fedtstoffer som får ens hår til at klaske sammen, og se lidt kedeligt ud. Især når man cykler med hjelm, så er hjelmen med til at isolere hovedbunden, og får derfor varmen til at stå stille omkring hovedet, hvilket får hovedbunden til at svede endnu mere. 

Ingen undskyldning 

På trods af, at det kan være enormt generende at cykle med cykelhjelm, så er der altså ingen undskyldning for at lade være. Heldigvis er det også blevet mere og mere moderne i de senere år, at cykle med cykelhjelm. Der var engang, hvor det nærmest var tabu at cykle med cykelhjelm, men sådan er det heldigvis ikke længere. 

Bekymringerne om sikkerheden har taget over i de fleste danske hjem, og nu opdrages alle børn til at cykle med cykelhjelm hver gang de tager cyklen. Det er et stort fremskridt, og Rådet for Sikker Trafik har været med til at skubbe på i de senere år. De har været ude i skoler, institutioner med mere, for at uddanne og oplyse især børnene om de mange fordele ved at cykle med cykelhjelm. Undskyldningen med, at det er pinligt, eller ikke ser sejt ud duer altså ikke længere, hverken for børn eller voksne, og dette klart for det bedste. 

Desuden er der kommet alternativer som Hövding på markedet, som er en slags højteknologisk cykel-airbag, som klipses rundt om nakken, og her beskytter både nakke og hovede. Der findes altså efterhånden alternativer til den klassiske cykelhjelm. Dog er de stadig enormt dyre, og kræver elektrisk opladning, og derfor er den klassiske cykelhjelm stadig en klar favorit ude på de danske veje og cykelstier, og det ser ikke ud til at ændre sig bemærkelsesværdigt i de kommende år.